Bekendelser

Tag: veninder

Glem ikke de andre…

Mødte gammel veninde i byen i går og endte med halvlang fulde-dyb snak om livet. Hendes kæreste var lige skredet og hun følte sig ulykkelig og alene.
Egentlig er det jo et emne, hvor jeg føler mig på hjemmebane, men alligevel irriterede samtalen mig helt ekstremt og jeg forstod ikke hvorfor.

Indtil hun begyndte på hvor ensomt det var nu. Og hun savnede veninder og de gode gamle dage :

”Kan du huske hvor tætte vi var?”
Ja. Det kan jeg godt huske. Lige indtil du fik en kæreste.

”Vi kunne snakke om alting!”
Ja, vi kunne snakke om alting. Lige indtil du kun kunne tale om din kæreste.

”Hvad skete der?”
Det der skete var, at jeg var efterladt mutters alene med mine problemer fordi du havde travlt med at være lykkelig. 

Og nu mangler du, at folk står i kø for at trøste, hygge og fortælle hvor fantastisk du er? Hvad havde du regnet med??

Alle mine veninder

Jeg skriver enormt meget om mænd her. Hvilket egentlig er mærkeligt, når det jo tydeligvis ikke er en særlig stor del af mit liv. I hvert fald ikke i ret lang tid af gangen.

Til gengæld har jeg en masse veninder der har været en del af mit liv mange år, og som jeg håber vil forblive det i mange år. Selv om de jo altså ikke er perfekte (men okay, hvis man nu lige var perfekt – hvorfor ville man mon så lige gide bruge sin tid sammen med mig?). Så bare lige for at bevise at det ikke kun er mænd jeg kan brokke mig over, får I lige det største problem med hver af mine bedste veninder:

  • Veninden, der har alt det jeg ikke har, og kan alt det jeg ikke kan. Dråben der fik bægeret til at flyde over: Vi søgte samme sindssygt fede job – hun fik det, mens jeg ikke engang kom til samtale.
  • Veninden med den perfekte kæreste. Og som egentlig mest har tid til at se mig når han ikke er hjemme.
  • Veninden, der var engang. Engang havde vi det fantastisk, det eneste vi nu laver er at snakke om alt det vi har oplevet tidligere. Vi prøver en gang i mellem at lave noget sjovt og spontant, men det fungerer aldrig.
  • Veninden, der mest bare snakker om sig selv. Og hun er sgu egentlig ikke særlig interessant. Jeg har en idé om at hun siger det samme igen og igen, men jeg ved det egentlig ikke for jeg glemmer vist at høre efter.
  • Veninden, der er meget sejere end mig. Jeg har altid en følelse af at jeg skal præstere et eller andet. Jo ikke hendes skyld, men dårlig basis for et venskab
  • Veninden, der altid aflyser. Når vi laver en aftale skal jeg altid lige have i mente at hun måske ikke kan overskue det.

Sådan. Så blev jeg lige et ca. 50% grimmere menneske. Men heldigvis kun her på bloggen.

For med alle de fleste af de ovenstående ting handler jo om fejl hos mig og ikke hos dem. Men det kan jeg jo altså ikke lige tage mig af.

På den anden side er der ingen af mine veninder der kan lide Sex and the City filmene. Og det fucking elsker jeg dem for.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.