Værge søges

by Leda

Da der skulle handles ind til hele pinsen gik jeg da jeg skulle købe ind, i stedet for at tage cyklen, fordi jeg regnede med jeg nok skulle have en del.

Jeg kom hjem med en pakke te.

Jeg var sådan mæt-på-den-klamme-måde efter mærkelig morgenmad – en dåse tun blandet med en overmoden avokado (der var en grund til der skulle købes ind) – og havde ikke rigtig lyst til noget.
Lidt i modsætning til de mange gange hvor blodsukkeret bare er helt i bund på MÅ-HAVE-SUKKER-måden og jeg ender med at tømme Faktas slikhylder – men faktisk heller ikke får noget normalt mad.

Jeg er ganske enkelt som et lille barn. Et lille barn, der er alene hjemme for første gang, fordi forældrene fejlagtigt troede hun var ansvarlig nok. Man skulle tro jeg udelukkende er styret af momentane impulser og er ude af stand til at tænke mere end 5 minutter frem.

Hvis vi havde været omkring nytår, havde det været mit nytårsfortsæt. Altså at opføre mig som et normalt – voksent og ansvarligt – menneske. Og ikke først vågne kl 14 for så at spise pizza til morgenmad. Ikke efterlade mit tøj rundt på gulvet i lejligheden fordi vaskekurven er fyldt. Vaske mit tøj. Betale regninger til tiden. Købe ind mere end én gang om måneden. Købe rigtig mad, som i ikke-færdigretter. Og køkkenrulle. Prøve at læse avisen i stedet for bare at bruge den til at tørre gulvet fordi nogen har glemt at købe køkkenrulle. Ikke drikke mig fuld i stedet for at læse, selv om jeg i øvrigt er helt alene og i øvrigt skal mødes med arbejdsgruppen kl 8 i morgen.

Men der er lang tid til nytår, så mit fortsæt er sikkert glemt på det tidspunkt.. Skål.