Stinestregen

by Leda

Oven på et par uger med aaalt for travlt, har jeg endelig en dag hvor jeg kan slappe af. Og har benyttet lejligheden til at kigge den del af stinestregen.dks blog-arkiv, som blev kreeret før jeg begyndte at følge med igennem. Jeg tror umiddelbart ikke der findes en bedre måde at bruge en lørdag formiddag på…

Her er et udpluk af de absolutte favoritter!

Emomåneden


Man har fået november alt for langt ind under huden, når man begynder at stå og identificerede sig med de efterladte enlige vanter, der ligger rundt omkring.

Send link, hvis du gør…


Nogle gange tænker jeg på, om der sidder nogen derude og laver tegninger af det rablende kvindemenneske, de mødte lørdag nat på Escobar.

Walking in a Winter Wonderland


Hvorfor rydde op nu? Til jul kan jeg spraye hele molevitten med hvid maling og kalde det et snelandskab.

Se selv, de ER onde


I morges vågnede jeg op til, hvad jeg kun kan betragte som en spydig bemærkning til mit singleliv fra en perfid edderkop.

Kollektiv laden-som-ingenting


Det giver en virkelig underlig stemning, når man har overnattende drengeven, man ikke kender specielt godt, og den ukendte kvinde i min bygning, der råber og skriger sådan under sex, pludseligt lader sin stønnen, øffen og vrælen gjalde ud i natten.

Demens


Mit hemmelige alterego, Ninjahævneren, har tre ord til fyre, der glemmer at fortælle, at de er i et forhold på tredje år: Morgenstjerne, peberspray og gabestok.

Ingen problemer uden løsning


For fremtiden satser jeg på at undgå mandeproblemer ved at få samtlige nye herrebekendtskaber til at udfylde en hensigtserklæring.

There will be blood


Mit hemmelige alterego, Ninjahævneren, har svoret en blodig hævn over folk, der bruger versioner af “det er ikke dig, men mig”, når de skal ophæve en forbindelse med andre.

En dag…. Suk…


Hvert år på min fødselsdag håber jeg stadig lidt, at jeg vil får en pony. Kryds fingre for mit 28. forsøg til december.

Post-its er naturens legetøj


Det er sjovt, som idiotien i ens overspringshandlinger vokser propertionalt med, hvor udkørt man er over eksamensopgave.

Nogen, der ved, hvor lang tid det tager at bygge en solid robothær?


Spørgsmålet er, om det kan betale sig at søge job i vildskab, når jeg alligevel snart skal overtage verdensherredømmet med min gode ven Jakob?

Og nej, jeg ved heller ikke, hvad det er for et dyr. Men jeg vil gerne købe det…


Det er som om, en ond konspiration i min hjerne har besluttet sig for at skrue vanvittigt op for min trang til at købe de underligste ting, netop som jeg kan se frem til to måneder uden penge.