Dejlige teknologi

by Leda

Ups. Planen var jo egentlig at der skulle opdateres, selv om jeg ikke havde nogen computer, men det lykkedes tydeligvis ikke.

Men nu sidder jeg med en splinterny og lækker Sony VAIO i skødet og føler mig mærkeligt lykkelig.

Føj, egentlig. Er det ikke lidt lavt at være så glad for et nyt stykke elektronik…? Men den er altså skøn (og har været siiindsygt dyr), så måske er det okay. Jeg er ikke jo ikke typen der normalt shopper amok (men okay, det jo så fordi jeg ikke har råd til det, og ikke fordi jeg ikke har en forfærdelig trang til det..)

I øvrigt er det noget røv at finde ny computer. Troede aldrig jeg skulle overskue junglen.
Alligevel lykkedes det mig vist alligevel at sætte mig nogenlunde ind i tingene. IT-manden* på mit arbejde var i hvert fald “stolt” (hans ord; han tror måske jeg er 16 år gammel) over hvor meget jeg vidste, og var efter lidt research enig i at jeg havde fundet den bedste computer i forhold til de specifikationer jeg efterlyste.

Er stadig lidt trist over hvordan det skulle gå med den gamle computer. Den var bare alt hvad en computer skulle være. Hurtig, pålidelig og fantastisk smuk. Den har sgu altid været der for mig, også når jeg ikke lige har behandlet den så godt som jeg burde. Men så sagde den stop, og jeg må erkende det nok var min egen skyld.

Så nu må jeg jo bare håbe mig og den nye også vil få det godt sammen. Det tror jeg nu nok vi skal; vi er allerede kommet godt fra start.

* en IT-mand er jo i øvrigt en ret smart ting at have. Han har lovet at fjerne alt det der anti-virus crap og andre forudinstallerede programmer og så installere Office-pakken, anti-virus der ikke udløber efter en måned og andet jeg kunne få brug for. Sådan i lovlig version og alt muligt. Wow. Det lyder måske ganske normalt for andre mennesker, men jeg er altså ikke vandt til at have hverken arbejde eller hjælpsom IT-mand i nærheden, så jeg synes personligt det er lidt vildt.