Bare at være

by Leda

Jeg har godt nok alvorlige problemer med at blogge for tiden. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal skrive.

Da jeg startede denne blog var det for at få en mulighed for at komme ud med mine frustrationer, især dem knyttet til livet som over-ambitiøs (og alligevel sådan lidt elendig) studerende og mit ret forskruede forhold til visse personer af modsatte køn, men det er slet ikke aktuelt længere.

Jeg er bare så glad for hvor jeg er pt. Jeg elsker det arbejde jeg har her i ferien og går egentlig bare og nyder livet. Jeg har heller ikke samme mangel på åndehul fordi jeg for en sjælden gangs skyld rent faktisk har en masse mennesker omkring mig jeg kan snakke med, i modsætning til “normalt” hvor jeg ofte føler mig ensom og alene med mine problemer. Især har jeg en jeg altid snakker med her om sommeren, men ikke ser resten af året og hun er fantastisk til at lytte og forstå, og så vader hun ikke rundt mit i mit liv, men kan se det fra andre vinkler og give det perspektiv man somme tider kan mangle når alle man ser befinder sig samme sted og med de samme problemer som en selv.

Ikke at alt er forandret, smukkere og pludselig giver mening, men bare fordi det her er et lille break hvor hverdagen kommer lidt på afstand – det bloggen ellers var tænkt som.

Men måske skal jeg bare lige opdage at min blog ikke bare skal være stedet hvor jeg beklager mig, men at jeg også har noget at sige når jeg har det godt. Oftest føler jeg mig bare mere inspireret og mere kreativ når jeg er et sted hvor jeg har svært ved at bunde, fordi det sætter nogle tanker i gang omkring hvad jeg vil have ud af mit liv. Lige for tiden tænker jeg ikke så meget over tingene, jeg oplever bare og jeg nyder og sanser frem for at analysere og synes tingene bliver for meget og for stort.