Helt nede i kulkælderen

by Leda

Mistænker mig selv for at være ved at blive en lille smule af det der deprimeret. Altså vi snakker ikke klinisk depression eller noget, men måske nærmere noget med en naturlig reaktion på hvor tomt mit liv er for tiden.

Det er jo ikke fordi der er noget galt.. Der er jo ikke sket noget som helst. Men det er nok også det der er problemet: Der sker ikke noget som helst.

Prøvede i dag (til forelæsning) at lave en liste over de gode ting der skulle ske den næste måneds tid og alle de ting jeg kunne bruge tid på, for at forkæle mig selv, men de (utrolig) få ting jeg kunne få ned på papiret stirrede bare hånligt tilbage på mig…

Alt er bare lidt ligegyldigt for tiden. Der er intet at se frem til og intet at glæde sig over.