Rør ved mig (så jeg føler at jeg lever)

by Leda

Tror jeg er i underskud af fysisk berøring. Ikke bare sex (men ja-ja, okay, også det), men også bare den helt almindelige, helt uskyldige slags. Der er vist noget med at spædbørn der ikke får nok kropskontakt bliver mærkelige i hovedet, og måske er det hvad der sker med mig nu.

  • Jeg vågner op om natten med vilde fantasier om en der (HOLD FAST!) stryger mig blidt hen over lænden.
  • Jeg blev fuldstændig paf i går da en ven let rørte mig på overarmen, som en venlig gestus fordi han havde travlt og ikke kunne snakke. Og skulle sgu næsten hindre mig selv i at råbe “MERE, MEEERE!!!” efter ham.

Tænk at det her kan lade sig gøre. Jeg er for helvede ikke en folk ikke har lyst til at røre ved.

Gad vide hvor mange der har det på samme måde? Det er jo ikke fordi det her er en helt ny ting – jeg har bare aldrig rigtig overvejet det før jeg hørte det med spædbørnene.
Og hvad gør man lige ved det? Ynkeligt og klamt at opsøge massør, ikke på grund af ømme muskler, men fordi jeg har brug for at nogen rører ved mig… Ad. Ser overskrifterne for mig: “Små-pervers universitetsstuderende udnytter intetanende klinikassistent!”

Har prøvet at kigge min telefonbog igennem, men der er sgu ikke nogen jeg er nusse-ok med. Hvilket sgu da er en fejl. Og hvordan skulle man lige bringe det op? Uden frygt for at blive misforstået. Det er jo ikke bare sådan noget man slår op på facebook.

Ved godt det mest holdbare ville være at finde et mandfolk der kan holde ud at være sammen med mig. Men det kommer jo tydeligvis ikke til at ske. Måske det der med at betale sig fra det ikke er nogen dårlig idé…