Okay, vil I have bekendelser? Så får I bekendelser.

by Leda

You know what I did last summer? Hø hø hø, det er sgu ingenting I forhold til hvad jeg har lavet I weekenden.

Jeg er da vist ved at blive lidt af en gris.

Men jeg fortryder intet, selv om det her jo nok ikke er helt velset for en af det køn jeg nu engang hører ind under.
Det eneste jeg måske godt kunne være lidt pinlig over er, at jeg endnu en gang har formået kun at være sammen med en fyr, fordi han så godt ud. Hvilket jo er fjollet, for hvis jeg havde været en mand, havde det jo bare været helt normalt. Ligesom jeg aldrig ville blive kaldt nem eller billig, men noget med en positiv klang – på trods af at det dækker over det samme.

Måske er jeg lidt som en mand. En mand i dametøj. Der godt kan lide mænd. Pæne mænd.

Men altså. Helt ærligt, så kan jeg faktisk ikke se hvorfor jeg ikke godt må foretrække sex med pæne mænd. Jeg får klog, sjov og sød alle mulige andre steder. Steder hvor pæn er lige meget.

Jeg er mæt når det kommer til klog, sjov og sød, og så er det vel ikke så mærkeligt at jeg gerne vil have pæn når det kommer til dem jeg skal kysse på og røre ved.

Pæn… Og god i sengen.