Stille og roligt..

by Leda

Jeg har det ret godt for tiden. Sådan psykisk eller hvad man nu siger. Hvilket er sådan lidt mærkeligt, for det er jeg sgu ikke rigtig vandt til.
Det er jo ikke fordi jeg ikke har gode stunder, men som regel varer det ikke så lang tid før jeg laver en 180er til små-psykotisk nervevrag.

Men ikke her – bum bum – den sidste uges tid. Jeg er ikke frustreret, ulykkelig eller ensom. Og ja, det er jeg jo selvfølgelig glad for. Jeg er underligt roligt og føler mig sgu næsten normal. Næsten glad.

Men kan ikke rigtig lade følelsen af at det bare er en slags stilhed før stormen.