Og så snakker vi ikke mere om ham

by Leda

Jeg har ikke skrevet noget om ham, selv om han har været der – bare i kulissen – i over 4 måneder nu. Nok fordi jeg hele tiden godt har vidst hvor det ville ende: Her. Med mig alene. Igen. (Eller stadig vel egentlig. Som sagt: Bare i kulissen…)

Prøver at overbevise mig selv om at det er ham der går glip af noget. Men har problematiseret det ved at proppe mig selv med flødeskum (ej okay, hvor klam tror du lige jeg er? Der var også æblekage…).

Men altså. Heldigvis har han jo altså ikke set mig nøgen. Det gør sgu tingene nemmere. Trods alt.

Det, og så det faktum, at jeg efterhånden er rimelig død på indersiden.