Frihed, hvordan?

by Leda

Ej, mand. Jeg skulle ikke have nævnt ham. For fanden altså. MEN nu er der nye boller på suppen. Som man siger.

Ikke mere snak om mænd.

Det er jo bare fordi jeg keder mig. Sådan helt ind til knoglerne.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt at det her er mit liv. Man har kun et og så er det her jeg vælger at være. Hvad laver jeg her?

Tror vi er ude i noget med at hvis jeg skal være sådan rigtig glad, så skal jeg tage mig lidt af det der sammen. Og finde ud af hvad det er jeg gerne vil. For det der med at der kommer end mand, der pludselig gør det hele klart? Det kommer ikke til at ske.

Hvad for et liv vil jeg gerne leve? Hvad er det der skal give mening til hverdagen og smil på læberne når jeg vågner om morgenen? Og hvordan bliver jeg overhovedet fri til at det er mig der definerer det – og ikke alle mulige andre menneskers forventninger til mig og idéer om “det gode liv”.

Selvdefineret mening. Frihed. Munterhed. Variation.

Hvordan inkorporeres det? Og kan det da overhovedet kombineres med akademiske ambitioner?