Undskyld

by Leda

Undskyld. Jeg blev grådig. Jeg blev draget af noget, der så ud til at kunne blive større og bedre end det, som jeg med rette bør regne med at få. Det er fandeme ligesom med mænd!

Jeg føler jeg har krænket denne blog. Da jeg startede var det for at få formuleret nogle af de ting jeg ikke tør sige højt. Bloggen var for min skyld, fordi jeg havde brug for det. Nu tæller jeg besøgende, prøver at etablere virtuelle venskaber og lefler for alle andres interesse. ”Hvad vil I høre om??”

Det er der jo ikke noget i vejen med. Men det er ikke det bloggen skal. Bekendelser skal være stedet jeg skriver når jeg har noget at bekende, ikke noget jeg besøger for at se hvor mange kommentarer der er kommet og hvor mange besøgende der har været.

Så fjern gerne bekendelser fra din feed-reader, lad gerne være med at besøge siden igen. Jeg vil ikke ligge mærke til det. jeg slår kommentarerne fra, sletter site stats-boxen fra mit kontrolpanel, min twitter-account og diverse andre tjenester, der udelukkende har til formål at promovere min blog.

Og så skal jeg tilbage til starten. Til mit oprindelige udgangspunkt; til mine bekendelser. Til alt det grimme, som jeg ikke kan sige til andre. Og til at få mine problemer formuleret og få dem ud – inden de vokser sig så store at jeg ikke længere har nogen kontrol.