Fascination street

by Leda

Dengang elevatorer, walkie-talkies og det at skulle køre virkelig langt i tog var den ultimative underholdning og det at have fødselsdag kunne få sommerfuglene til at gå fuldstændig amok i maven.

Dengang man var en havfrue i svømmehallen, frem for en der svømmer 1000 meter lige frem og tilbage ved hjælp en pre-defineret svømmeart.

Spioner, farligt jungle-liv, bygge sandslotte, kravle i træer og frikvarter. Jeg husker min barndom som værende fuld af de her ting. Måske ikke i virkeligheden, men inde i mit hoved var de der. Politi og røvere, vilde lego-projekter og kilde-krig. Det var ukompliceret og fantastisk. Jeg løb altid rundt, begejstret og forvildet. Hele tiden. Jeg gik aldrig, jeg løb altid.

Nu løber jeg kun når jeg er iført en bestemt type tøj og de rigtige sko. Løbetøj, løbesko. Nu løber jeg kun på dertil-indrettede stier og når jeg tænker over hvad mit liv består af, hvad der fylder mig og hvad der fascinerer mig får jeg det fysisk dårligt.

Jeg skulle aldrig være stoppet med at løbe.