Plan B?

by Leda

Jaja. Mit sidste indlæg om min vilde selvopofrelse var stærkt overdrevet.For selv om der bliver sagt nej til rigtig mange ting på grund af studiet er jeg jo egentlig ved at finde mig til rette i min selv-valgte rolle som super-stræber. I lang tid har jeg gået og tænkt på hvad fanden det er jeg laver på det universitet, hvorfor jeg bruger så lang tid på det – og om jeg virkelig har tænkt mig at bruge så lang tid på mit arbejde som super-stræber-karrieren kræver.

Men jeg er jo glad for at være der. Jeg er lidt ked af at jeg går glip af alt mulig andet, men mest af alt er jeg ked af at jeg skal gå og have det dårligt med alt det jeg ikke får gjort, fordi jeg bruger så meget tid på mit studie.

Og det er jo noget jeg selv har valgt… ikke?

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke om jeg nu også havde valgt det her, hvis der var kærlighed, varme og sød mand der gider lave mad med mig, og ikke en tom lejlighed når jeg har fri.