Julekalender 2011 – 7. december

by Leda

Dagen nærmer sig med hastige skridt, så det må efterhånden være tid til et julegave tip!

I hobbyforretninger mm. kan du købe tekstil ark, hvor du kan printe dit eget motiv, klippe det ud og så stryge det på tekstiler. Den perfekte mulighed for at lave en personlig gave, der aldrig vil blive glemt. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan lave, men nedenfor finder du et par eksempler, som helt sikkert vil skabe glæde:

Beklædningsgenstande med billeder af dig selv
Hvem vil ikke blive glad for tøj med billeder af fjerne bekendte på?
Fx en oversize t-shirt med dig i badetøj til vennerne fra gymnasiet eller en lille trusse med dit ansigt på til hende den nye på kontoret.

“Mærkevare” tøj
Hvorfor betale en formue for tøjet, når du kan lave det selv? Så grib en billig t-shirt i Føtex i stedet og smid det rigtige navn på – ingen vil kunne se forskel.

Statement t-shirt
Altid et hit, for folk der går i den slags t-shirts er jo ikke idioter. For eksempel

  • Har været med i [indsæt tv-serie/-program]
  • Efter 4 drinks siger jeg ikke nej
  • “too stupid to work, too ugly to prostitute”
  • Jeg spiser ikke gluten/gluten har gjort dit barn så dumt/”kernesund”

Eller bare denne:

Husk lige: Det skal være en Inkjet printer og du skal skrive motivet ud så det er spejlvendt. Kan bruges på stof af bomuld eller bomuldsmix, og fås i lys, mørk eller transparent version.

Find flere forslag til tekstil-dekoration på Panduro Hobbys hjemmeside