Fremmede følelser; gode følelser
by Leda
Hvordan kan man give sit telefonnr til tilfældig fyr til en fest og så være så heldig?
Det er totalt ukompliceret det her. Han vil gerne se mig; jeg vil gerne se ham.
Vi har det sjovt når vi er sammen. Så simpelt kan det vel siges.
Måske er det fordi jeg endnu ikke kender hemmelighederne -hans andre kærester, hans rocker-like temperament eller hans ustyrlige lyst til at blive tisset på – men jeg tror det altså ikke.
På en eller anden måde føles det “forkert”. Det ligner i hvert fald ingen af de forhold jeg tidligere har været i. Der er ingen angst og ingen drama.
Der er vist ingen, der kommer til at skrive store kærlighedsromaner om vores forhold, men shit hvor er det bare mange gange federe på denne måde.