Bekendelser

Kategori: uni

Plan B?

Jaja. Mit sidste indlæg om min vilde selvopofrelse var stærkt overdrevet.For selv om der bliver sagt nej til rigtig mange ting på grund af studiet er jeg jo egentlig ved at finde mig til rette i min selv-valgte rolle som super-stræber. I lang tid har jeg gået og tænkt på hvad fanden det er jeg laver på det universitet, hvorfor jeg bruger så lang tid på det – og om jeg virkelig har tænkt mig at bruge så lang tid på mit arbejde som super-stræber-karrieren kræver.

Men jeg er jo glad for at være der. Jeg er lidt ked af at jeg går glip af alt mulig andet, men mest af alt er jeg ked af at jeg skal gå og have det dårligt med alt det jeg ikke får gjort, fordi jeg bruger så meget tid på mit studie.

Og det er jo noget jeg selv har valgt… ikke?

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke om jeg nu også havde valgt det her, hvis der var kærlighed, varme og sød mand der gider lave mad med mig, og ikke en tom lejlighed når jeg har fri.

Elsker elsker ELSKER borgen (ville dog ønske det ikke handlede så meget om politik*)

Føler mig nu tættere på Birgitte Nyborg end nogensinde før. Og vi har faktisk været ret tætte under hele turen.

Jeg kender godt følelsen. Følelsen af en succes, der burde være, men som har krævet så mange opofrelser, at den stinker af fiasko. (Og altså ikke så meget følelsen af at være statsminister, skulle tage sige af sit barn eller bare følelsen af at være vigtig i nogen som helst henseender)…

Forestillingen er ikke en succes, når alt i kulissen ligger i ruiner. For den målrettede kyniker, måske. Men ikke for mig.

Og åbenbart heller ikke for min pal, Birgitte N.

* ps nej, det skammer jeg mig ikke over. Jeg ser ikke Borgen for at blive mere politisk bevidst, ligesom du ikke ser lægeserier for den nyeste medicinske forskning (og hvis du gør, så er du idiot).

Memento mori

I forbindelse med et kursus på uni, har vi snakket meget om død på det sidste. Det er spændende, men skræmmende, og jeg kan også mærke, at det ikke er noget jeg har lyst til at beskæftige mig med fremover.
Jeg får det jo dårligt af al den død. Jeg bliver paranoid, fryser lidt indvendigt og tør pludselig ingenting. For hvad nu hvis det sker for mig???

Men Leda, det kommer jo netop til at ske for dig.

Og i virkeligheden er det jo en sjælden gave at blive mindet om ens egen mortalitet. Jeg burde ikke vende det ryggen, men dykke ned i det og lade mig opsluge.

Det er sandhed. Accepter det, og accepter at du skal dø. At alt dette en dag skal leve videre uden dig… Og at det faktisk er ok.

Artwork: The Shade by Alicexz

En sølle stræber

Ovre på Prinsisses blog skriver hunJeg fatter helt ærligt ikke, hvordan de gør det; alle de pligtopfyldende studerende, der møder op til stort set alle timer (…), læser alt det, der er vigtigt og stadig ser friske og motiverede ud.

Da jeg ikke rigtig har noget andet i ærmet, får I lige (en del af) min kommentar til hendes indlæg, da det vist også er lidt af en bekendelse:

Jeg er jo nok en af dem du beundrer i dit indlæg. Men synes nu egentlig ikke rigtig der er noget at se op til.
Når jeg kommer til timerne, læser alting og bruger en krig på mine opgaver, så er det jo fordi jeg er rædselsslagen for ikke at være god nok. Alt andet i mit liv er en fiasko. Så jeg drukner det i 12-taller og ros fra undervisere. Og det er så fucking klamt. Ville meget hellere være en der er tilfreds med en 4’er fordi jeg fx vidste at jeg nok skulle få et job pga. mine gode evner til et networke og fantastiske people-skills – eller fordi jeg vidste at mit liv udenfor studie (og senere arbejde) er indholdsrigt nok i sig selv. Men udenfor studiet er alting kaos og selv hvis jeg gerne ville, kan jeg ikke skrue ned for mine stræber-tendenser, for hvad er det lige jeg er, hvis ikke jeg engang kan gøre én ting rigtig? Så er jeg fucking Ingenting.

2010. En lille opsummering.

2010 startede jo egentlig ikke vildt godt. Mine eksamener gik ad helvede til og jeg mistede fuldstændig motivationen til at læse. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget – for modvinden fik mig til at tage et sats og vælge noget lidt andet rent studie-mæssigt. Og det er sgu et hit (på trods af lidt modgang i starten) jeg er så glad for det jeg laver nu og skal bare liiige finde ud af hvordan jeg lige gør med kandidaten… Er sgu spændt på at se hvad det ender med. Forhåbentlig kan jeg næste år sige at 2011 var året hvor jeg endelig fandt ud af hvad jeg ville med min uddannelse.

Uf. Og så var 2010 jo stærkt præget af en mand der ikke ville have mig (ja, det har sgu varet hele året). Hvilket jo har været ret tydeligt her. Jeg har brugt for meget energi på ham.
Jeg burde have indset fra starten at det ikke ville blive til mere og så have besluttet om jeg have lyst til at være sammen med ham alligevel – og ikke fordi jeg håbede på at måske og måske og måske. Og må jeg så lige sige en ting her til sidst: Så fantastisk var han fandme ikke. Han går lidt for at være en “sød fyr” ude i byen, og jeg er også sikker på at hvis han er rigtig vild med en pige, så er han sgu nok en drøm at være sammen med. Men han var sgu aldrig rigtig sød ved mig.
SÅ! I 2011 er mænd der ikke vil have mig dømt ude fra starten.

2010 var sgu også året hvor jeg endelig nåede en vægt og en krop jeg var tilfreds med. Sgu. Troede faktisk ikke det var muligt, men nåede at tænke – “jeg er der!”… I ved.. Lige inden jeg tog det hele på igen. I 2011 skal jeg nå de 56 kg igen. Og så skal jeg blive der. Færdig. Slut. Det var fandme det bedste og sejeste jeg har gjort for mig selv, så jeg skal bare op på hesten igen (eller. tror egentlig jeg er oppe på hesten… jeg skal bare blive der og så skal jeg frem).

Vil også godt lide knytte en kommentar til denne her blog, som jo er født i 2010. For FUCK hvor er jeg glad for den. Da jeg startede var det mest noget med jeg havde brug for at komme ud med ing og sager og det var egentlig lige meget med om nogen lyttede. Men jeg sætter sgu pris på dem der gør. Det er ikke mange der kommenterer, men de kommentarer jeg får er sgu guld værd. Det er sket mange gange at kloge ord har givet perspektiv til at se tingene fra en anden vinkel, eller opbakkende ord har givet mig modet til at kommer videre.

Derudover er det værd at nævne:

  • Min geniale sommer! Håber på en gentagelse næste år!
  • Min opdagelse af one-night stands. Sådan som jeg har horet i år skulle man tro det altid har foregået sådan, men det er faktisk ikke sket før 2010.
  • Men jeg mangler sgu stadig en nusse-ven!!!
  • Og at lære at gå til eksamen uden at jeg er ved at dø af stress og selvmellidenhed i ugerne op til.
  • Og så nåede jeg heller aldrig projekt scoring gennem påkørsel af parkeret bil. Har ikke selv bil – så lad os sige det kan være en nytårsgave til den desperate single m. bil. Og forsikring.

Lille opsummering. Årets nytårsfortsæt: Ingen mænd der ikke vil have mig. Og så kan vi da lige tage denne sag med fra “værge søges“:

Hvis vi havde været omkring nytår, havde det været mit nytårsfortsæt. Altså at opføre mig som et normalt – voksent og ansvarligt – menneske. Og ikke først vågne kl 14 for så at spise pizza til morgenmad. Ikke efterlade mit tøj rundt på gulvet i lejligheden fordi vaskekurven er fyldt. Vaske mit tøj. Betale regninger til tiden. Købe ind mere end én gang om måneden. Købe rigtig mad, som i ikke-færdigretter. Og køkkenrulle. Prøve at læse avisen i stedet for bare at bruge den til at tørre gulvet fordi nogen har glemt at købe køkkenrulle. Ikke drikke mig fuld i stedet for at læse, selv om jeg i øvrigt er helt alene og i øvrigt skal mødes med arbejdsgruppen kl 8 i morgen.
Men der er lang tid til nytår, så mit fortsæt er sikkert glemt på det tidspunkt.. Skål.

Tak for nu og jeg GLÆDER mig til at skrive videre i 2011.

Jeg laver jo også andet end at rende efter mænd

Sådan.

Efter en lidt hård studie-krise siden opstarten i september er jeg endelig ovenpå. Altså studie-mæssigt. Resten af mit liv sejler stadig.
Eksamenerne, som jeg måske ikke rigtig troede jeg skulle overleve, er overståede og det er gået over al forventning. OG så har jeg fået fingrene i verdens fedeste bachelor-projekt. Der giver mig fod indenfor og lækre ting til cv og alt muligt.

Tror måske faktisk at af alle mulige uddannelser (og kombinationer af uddannelser), så er det jeg har fundet på det HELT rigtige for mig.

…Jeg kunne bare virkelig godt tænke mig at vide hvad det lige er jeg skal bruge det til bagefter.

RAGE AGAINST THE PRINTER

FUCK en lorte dag.. altså.

Har skrevet et ualmindeligt langt indlæg om mine printer-problemer i dag. Synes dog I skal skånes for det (det er jo ikke fordi det er det mest interessante at høre om). Men FOR HELVEDE hvor har jeg været gal. Det var virkelig vigtigt at jeg fik printet den tekst og INTET virkede. Det burde have taget 5 minutter, men endte med at tage 5 (FEM!) timer. Men så har jeg selvfølgelig også forsøgt mig på 6 forskellige printere, 3 forskellige steder inden det lykkedes.

Og så har jeg fået mail af et arrogant røvhul som skulle have udstede et kursusbevis til mig, men som nu nægter. Tak for det svar her to uger efter jeg rykkede dig for anden gang. Fucking arrogante RØVHUL!

Det er tidspunkter som nu jeg ærgrer mig over jeg droppede Brasiliansk Jiu-Jitsu. Kunne godt bruge at tæve lidt på nogen nu.

…tror det er bedst hvis jeg venter til i morgen med at svare på mailen.

Den tid igen..

Øv øv øv. ØV ØV ØV! Jeg er blevet sådan en der aflyser aftaler fordi jeg ikke kan “overskue” det.

Øv. Jeg hader sådan nogle mennesker. DET GØR MAN BARE IKKE. Så tager man sig sgu sammen i stedet for… Øv.

Er desuden også træt af at sige nej til sjove ting igen og igen og igen fordi jeg i stedet skal sidde og glo ned i en bog.

Fucking lorte eksamen. Og fucking lorte-perfektionisme der får mig til at tro at verden går under hvis jeg ikke får 12.

Eksamens-amok

Oi. Det er sgu længe siden.. Men jeg er nu på den anden side af eksamenerne og kan endelig trække vejret igen!

Jeg bliver så pisse ærgelig når jeg læser til eksamen. Som om den der karakter jeg ender med bare er det vigtigste i hele verden. Slap nu af søster, det er jo til at få det helt dårligt af.

I denne her omgang har jeg fx været helt nede over at jeg bare har været så pisse mega dårlig til alle eksamenerne. Føj for satan – så må du jo tage dig sammen.

Et er folk der piver over at det er “svææææært” og sidder og tuder hos deres vejleder fordi de ikke kan overskue alle de rettelser han har til en opgave (ja.. ikke mit mest stolte øjeblik) og må have en udsættelse på arbejdet, fordi de er så meget bagud med læsningen – det er måske ok, hvis alt er helt ad helvede til.

Men sgu da ikke når de så ender med tre 10-taller..

(Men juhuuuu – og FERIE!)