Bekendelser

Julekalender 2011 – 24. december

Glemt at købe en gave? No worries, vi har jo alle været der… Det handler bare om at tænke kreativt og spille uskyldig når gaven åbnes. I dag – som en sidste lille godte i min lille elendige julekalender – er det sidste øjebliks gave-idéer.

Til kæresten: Gavekort til rejse (”men du skal selvfølgelig bestemme hvorhen, så jeg har ikke bestilt den endnu”).

Helsefreaken: En dekoreret papkasse hvor der står ”tarmskyldning” med sirlig skrift. Indholdende en bakke vindruer og tre æsker gajol.

Til far: Øl, chips, en af dine Quentin Tarantino film og et dunk i ryggen.

Til mor: Chokolade, duftlys og en lyserød roman nede fra tanken.

Til teenageren: ”Flytte hjemmefra-pakken” Indholdende en pose pasta, to dåser makral i tomat, et rivejern og en fejebakke.

Alle andre: Gaverne fra sidste år du hader og aldrig har brugt/åbnet

Hov! Tjek har endnu flere gode idéer…

PS Gør som mig, og få dobbelt ud af julegaverne: Drik dig så fuld at du har glemt hvad du har fået når du vågner i morgen.

Julekalender 2011 – 23. december

Kun 8 dage til nytårsaften, forslag til dit nytårsforsæt

  • Læse og memorere svarene til alle trivial pursuit spørgsmål, så du aldrig taber til far igen
  • Overdrive med billeder og anekdoter på Facebook for at skabe illusion om det perfekte liv
  • Tabe 5 kg i januar for at tage 10 kg på efterfølgende.
  • Spare sammen til en fedtsugning.
  • Få et dybere og mere meningsfuldt kærlighedsliv. Start med at stikke tungen i halsen på den første den bedste efter kl 12.
  • Gå til bekendelse og sende årets værste ugerninger til Leda
  • Har du alt hvad du behøver? Få flere reklamer ind i dit liv og/eller start med at følge modeblogs – straks vil du se alt det du mangler i dit liv.

Personligt tror jeg ikke jeg skal give mig i kast med nye løfter. Arbejder stadig på dem fra 2003.

Julekalender 2011 – 22. december

Starthjælp til familiehyggen

Det er aldrig nemt at komme gennem den groteske mængde small-talk-med-folk-du-ikke-har-noget-til-fælles-med, der forekommer i juledagene. I dag får du et par conversation-starters til når samtalen går i stå og et par lege til at live forsamlingen op. Alternativt, se indlægget om julens stimulanser.

Conversation-starters aka ting-du-kan-brokke-dig-over

  • Vejret, mørket, kulden
  • DSB, køen på motorvejen, betalingsringen
  • Joachim B. Olsen
  • Antallet af mennesker i butikkerne
  • Elendige julekalendere
  • Hvor stresset man bliver af at skulle nå alt det man skal og at kalenderlysene er så brede i bunden at det næsten er en umulig opgave at følge med.

Icebreakers/selvskabslege
Jeg har aldrig
(Deltagerne skiftes til at sige ”Jeg har aldrig …” Fx tisset i sengen, onaneret i et tog, knaldet onkel Arne. Dem, der har, drikker.)

Fordomslegen
(Deltagerne skiftes til at komme på noget. Fx giver de dårligste gaver i år, bliver aldrig gift, dør først. Deres tælles 1-2-3 og på 3 peger alle på vedkommende de tror vil falde under kategorien.)

Onanitagfat
(Komplet sindssyg leg jeg endnu ikke har prøvet live. Forestiller mig Fungerer som almindelig fangeleg, men man bliver befriet ved at man – sammen med en der endnu ikke er fanget – foregiver at man har sex. Man har helle hvis man simulerer at man onanerer.)

Julekalender 2011 – 21. december

Synes det er ret imponerende hvor mange mennesker der finder herhen efter at have søgt på ”fræk julekalender”, og jeg er så småt begyndt at få dårlig samvittighed over ikke at leve op til forventningerne, så i dag går jeg all in på fræk julekalender. Velbekomme.

Julekalender 2011 – 20. december

Jeg er en idiot til at købe gaver og forsøger derfor opveje på anden vis. Da jeg ikke an hælde særlig mange penge i gaverne, må det blive indpakningen. Har ikke startet årets projekt, men har kigget en masse på indpaknings-inspiration. I dag vil jeg dele de fineste med jer.


Find fuglene her

eller helt simpelt (men stadig super fint):

Julekalender 2011 – 19. december

En af de få ting jeg holder af ved julen er undskyldningen for at drikke en frygtelig masse øl. Som alternativ til en almindelig julefrokost, er jeg stor fan af ølsmagning, både for muligheden for at prøve nye gode øl og så fordi man har noget at snakke om så ligegyldig small-talk med folk jeg ikke kender bliver holdt på et minimum.

Så i dag står den på gode råd, hvis du selv gerne vil kaste dig ud i ølsmagning. Jeg er på ingen måde ekspert, men det skal absolut ikke afholde mig.

Grundlæggende ‘regler’

  • Omgivelserne skal være passende. Øllen skal være i centrum, dvs. at fjernsynet skal være slukket, der skal være relativt roligt omkring dig/jer og der skal helst ikke ryges i lokalet, eller være andre stærke lugte.
  • Har engang hørt at øllene skal have en temperatur på alkoholprocenten +2°C. Ved ikke om det er en gylden standard eller en smagssag, men øllene skal i hvert fald ikke være direkte fra køleskabet hvis man skal kunne smage noget.
  • Øllen skal drikkes af et glas. Vel og mærke et glas hvor øllen kan ses igennem og hvor der er plads til næsen. Glassene skal være helt rene, skyllet en gang i rent lunkent vand (uden opvaskemiddel), så der ikke er fedt- eller sæberester på glassene, der kan gøre det svært at få øllet til at skumme. Som udgangspunkt skal der være ca. 2cm skum på øllen, men det er en smagssag. Jeg bryder mig fx overhovedet ikke om skum.
  • Hvis der er stor forskel på alkoholprocenten i de øl du vil smage på, så start med de lette og bevæg dig opad.
  • Det kan være en fordel at vælge et tema, så det er lettere at udvælge øl, og så man får en fornemmelse af at have fået et indblik i et område i stedet for at smage på lidt  hist og pist.

Selve ‘processen’

God fornøjelse.

PS Hvis du har et godt råd eller et vigtigt princip jeg har misset må du mægtig gerne skrive det i kommentarfeltet.

Julekalender 2011 – 18. december

Ingen kan fordrage julen, og vi forsøger alle at fortrænge den.

I dag får du en guide til julens stimulanser: Hvilke muligheder har du og hvor gode er de hver især?

Mad
Effekt
Giver en følelse af tryghed, og lader problemerne komme lidt på afstand for en stund. I mindre mængder en følelse af velvære og en behagelig sløvhed, i større mængder en følelse af oppustethed, kvalme og generelt ubehag.

Social accept
Meget socialt acceptabelt. Faktisk nærmere uacceptabelt ikke at indgå i “hyggen” og drukne følelserne i sovs.

Dom

1/5 for den minimale effekt og den maksimale dårlige samvittighed (som drug vel-og-mærke – med sin egentlige funktion er mad jo heaven)

Alkohol
Effekt
Indtagelse af alkohol giver oplevelsen af en rus. Evnen til at udføre præcise bevægelser forringes: Koordinationsevne nedsættes og reaktionstiden øges. Ligeledes forringes evnen til at opfatte situationer, da opmærksomheden og koncentrationsevnen er svækket. Efter rusen opleves hovedpine, svimmelhed, kvalme samt generelt ubehag af varierende styrke.

Social accept
Alkohol er lovligt og accepteret, og i visse selvskaber kan det være decideret uacceptabelt ikke at deltage.

Dom

2/5 Vinder klart på at det er socialt acceptabelt. De fysiske manifestationer, som manglende koordination er dog lettere uhensigtsmæssigt hvis du eksempelvis skal stå for middagen. Næsten et must for at komme igennem de rigtig hårde dage, men aldrig sjovt dagen derpå.

Stimulerende stoffer (kokain, amfetamin, metamfetamin, ecstasy)
Effekt
Giver en følelse af energi, tjek på tingene, overskud og selvtillid. Lydhørhed og sansen for realiteter forsvinder. Du bliver selvcentreret og de almindelige grænser for acceptabel opførsel undertrykkes. Med andre ord: du er lige som alle andre mennesker i juletiden, men med mere overskud.

Social accept
Uacceptabelt, men hvem brokker sig når du har taget hele opvasken alene?

Dom

4/5 Rent win til de stressede juledage, men muligvis upassende på juleaften med mindre du alligevel er gemt væk i køkkenet hele aftenen.

Bedøvende stoffer (hash, heroin, morfin)
Effekt
Virker sløvende. Følelser forstærkes – man griner måske lettere og mere af noget sjovt eller tager ting mere alvorligt end ellers. Smerte og ubehag fortoner sig til fordel for en ligegyldighed. Heroin giver en kortvarig eufori, et sus, der var cirka et minut, og derefter følger en behagelig sløvhed.

Social accept
Social accept: Ikke helt god, men for de mildere former noget vi ser gennem fingre med.

Dom

3/5 Uhensigtsmæssigt hvis du har ting du skal nå, men hvor de stimulerende stoffer er gode til de travle juledage, er de sløvende stoffer ideelle til selve juleaften, hvis du bare er gæst og ikke har så meget der skal præsteres.

Hallucinagener (LSD, meskalin, svampe)
Effekt
Kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning, det vil sige en psykoselignende tilstand. Sanseindtryk bliver forvredne, ustabile og påtrængende og man kan høre lyde og se ting, der ikke er der. Kropsoplevelsen ændres, tankerækker brydes, angst- og lykkefølelser forekommer samtidig.

Social accept
Ikke sådan rigtig god.

Dom

0/5 Ekstremt upassende til hygge med familien.

Julekalender 2011 – 17. december

Sikker scoring til julefrokosten: Sådan får du hans opmærksomhed.

(Scene fra Sommer i Tyrol, hvor Leopold viser Lenerl hvordan hun får kvindebedåreren Sigismunds opmærksomhed.)

Og som bonus får I mit eget bedste (eneste) tip. Et princip, der efter min mening, ligger til grund for en hver succesfuld julefrokost: Go ugly early.

God fornøjelse.

PS undskyld forsinkelsen på dette “afsnit”. Youtube var ekstremt uvillig til at samarbejde da jeg skulle lægge videoen op.

Julekalender 2011 – 16. december

I dag giver jeg det eneste du sådan for alvor ønsker dig til jul: At slippe for gaveræset fremover.

Egentlig er det jo simpelt hvordan du kommer udenom. Bare giv en af følgende gaver og nævn derefter helt casual om I måske skal droppe julegaverne fremover…

Julekalender 2011 – 15. december

I dag får i kun ham her:

(Jo, selvfølgelig tæller det. Se hvor sød han er.)