Elsker elsker ELSKER borgen (ville dog ønske det ikke handlede så meget om politik*)

Føler mig nu tættere på Birgitte Nyborg end nogensinde før. Og vi har faktisk været ret tætte under hele turen.

Jeg kender godt følelsen. Følelsen af en succes, der burde være, men som har krævet så mange opofrelser, at den stinker af fiasko. (Og altså ikke så meget følelsen af at være statsminister, skulle tage sige af sit barn eller bare følelsen af at være vigtig i nogen som helst henseender)…

Forestillingen er ikke en succes, når alt i kulissen ligger i ruiner. For den målrettede kyniker, måske. Men ikke for mig.

Og åbenbart heller ikke for min pal, Birgitte N.

* ps nej, det skammer jeg mig ikke over. Jeg ser ikke Borgen for at blive mere politisk bevidst, ligesom du ikke ser lægeserier for den nyeste medicinske forskning (og hvis du gør, så er du idiot).