Bekendelser

Tag: danseren

2011. En lille opsummering.

Mænd

Der er tradition for at bloggen primært handler om mænd, så lad os starte der. Helt kort, var der een mand der gjorde mig ked af det og en hel masse der ikke gjorde mig glad.

2010 sluttede med en erkendelse af at jeg ikke ville lyve for mig selv, og at alle forhold til mine måske-fyre aldrig ville blive til noget. Det gjorde at 2011 startede med fosterstilling og følelsen af at være uønsket, fordi jeg måske ikke helt var klar til at se i øjnene hvor ynkeligt det hele var. Så hellere leve på en løgn (og der gik ikke lang tid før jeg startede igen – for helvede, jeg kaldte det for Mission Impossible og troede alligevel den var sikker).

Sådan lidt opsummeret har 2011 været et sølle sølle mande-år. Ud over Mission Impossible, var der et lille crush og et dumt dumt one night stand med en ven, som vi vist begge vidste ville ske før eller senere, men som nu har gjort vi ikke rigtig taler sammen. Ud over det kyssede jeg lidt på den største idiot jeg nogensinde har mødt og prøvede endda speeddating, kun for at opdage at jeg nok alligevel hellere bare vil være mig selv end at jagte rundt efter dybt uinteressante mænd.

Uddannelse

Pga. de sølle mande-udsigter allerede i starten af året, kunne jeg let se at det nok var nødvendigt at bruge noget energi andetsteds og finde mig en hobby. Det lykkedes aldrig rigtig, men et sted er al min energi blevet fokuseret: Uni. Jeg bruger så meget tid på studiet at det er helt åndssvagt. Men i modsætning til det med mændene, kan jeg rent faktisk finde ud af det her, så forhåbentlig er det det hele værd. Også selv om det ikke altid føles sådan.

Andres liv

2011 blev også året hvor jeg begyndte at hade facebook en lille smule. Vi-er-så-lykkelige-sammen-opdateringer, -billeder og -væg-hilsener er irriterende når det er ens venner, men når det er en der burde have været kærester med MIG bliver det noget der gør avs. Og det er ikke kun det. Hver gang jeg logger på er jeg en lille smule bange for hvad jeg kommer til at møde. Jeg ved godt at det der udstilles på facebook, er det folk gerne vil vise frem, men jeg føler mig utilstrækkelig, uinteressant og ensom når jeg ser billeder fra eksotiske rejser, fester jeg ikke var inviteret til og hører sjove anekdoter om dit glansbillede-liv.

Alt i alt

…var 2011 ekstremt ringe. Der er jo nærmest intet sket (på alle områder – også dem jeg ikke nævner her). Det har gjort at jeg har haft mulighed for at fokusere 100% på at blive sej rent fagligt, men hvem fanden er nogensinde blevet lykkelig af at læse tykke bøger?

Håber 2012 byder på flere distraktioner, mere fjol og mere tidsspild med dejlige mennesker. Skål.

Citater sigende for

Mit humør
Jeg tør ikke ringe til en rigtig god veninde (som jeg for et par måneder siden snakkede med semi-dagligt) fordi jeg ved spørgsmålet “hvordan går det?” jo ikke kan undgå at komme op.

Jeg ved ikke hvad jeg skal svare.

“Nå, men hvordan går det så” #1

Mit sexliv
Jaja. Jeg er stille. Men du ville også trække dig tilbage i skam, hvis dit sociale liv (okay, sexliv) var så sløvt som mit. DU ville også bare liste af mens folk kiggede væk, i håb om bare at blive glemt.

(Det har ikke været så sløvt siden den der sommer hvor jeg forsøgte mig med afbleget page.)

Imens vi venter

Mine mænd
This is so awkward. I really want you to leave, but I don’t know how to say it without sounding like a dick.

Ted i filmen Bridesmaids

2011 i sin helhed
Lacking in everything but body fat and complaints

Ukendt

Reklamer

En kujons løsning

Havde sgu den dejligste dag i går.

Ingen sommerfugle i maven når vi fik øjenkontakt, men heller ingen følelse af ikke at være sådan helt god nok eller onde tankestrømme a la “hvad nu hvis jeg siger eller gør noget forkert og han aldrig nogensinde vil se mig igen???!!!”.
Mest bare fordi jeg jo altså ikke synes det er verdens undergang hvis ikke han har lyst til at se mig igen.

Ingen løgne til at pynte på sandheden, ingen åndenød af at suge maven ind eller panik over bums i panden. Mit liv kommer ikke til at ændre sig markant fordi han er en del af det, men han får det heller ikke til at falde sammen når han forlader det.

Ved godt kun en kujon taber på denne måde, men jeg kan ikke mere. Jeg vil ikke mere. Forelskelse, følelser og søgen efter ægte kærlighed er kraftedeme noget opreklameret pis. Jeg vil have noget der ikke gør ondt.

Crush

Soundtrack til min dag ;)

Så hvad er det værste der kan ske?

Hm. Er stadig lidt i krise – selv om det trods alt ikke er på niveau med weekenden hvor jeg ramte bunden.

Men alligevel så meget at jeg er kommet til at lave aftale med ham her i morgen. Som jeg faktisk ikke rigtig er interesseret i at skulle have noget forhold til. Men som jo altså er ret pæn. Og en mand. Hvilket jo er en blanding jeg må indrømme jeg er ret stor fan af.

Heldigvis har jeg menstruation.

Eller desværre har jeg menstruation?

Jeg ved det ikke rigtigt…

3-4 nye pladser ledige

Jeg var ret vild med kapster2 (opdagede ham først ret sent, så jeg har faktisk ikke rigtig kigget med på kapster.dk). Måske er det fordi han faktisk i en kort overgang fik mig overbevist om at man godt kan have følelser selv om man har en pik, og at det med at blive vraget og føle sig dum og lille, ikke er noget jeg sidder med alene, men at det måske hører med til det der med at være menneske. Og at det er okay at være lidt ynkelig, for det er vi sgu alle sammen en gang i mellem.
Men mest fordi han gav mig håb om at der måske ville komme en der ikke kun havde lyst til mig efter at have tømt en flaske sprut, men en som faktisk følte sig heldig over at det lige var ham jeg gerne ville være sammen med.

Men udover håb gav kapster2 jo også nogle gode råd med på vejen. For eksempel med projektet “De Uskrevne Regler” – en samling af gode råd til manden der skal på date. Også selv om jeg ikke er enig i alting (tag bare nr 1: “Kys aldrig til at starte med, når du skal på date med hende du scorede for 2 uger siden.” Jeg vil sgu gerne kysses. Hvis det er en jeg er vild med. Hvis det er en jeg lige vil se lidt an se lidt an, kan det godt ske det ikke er verdens bedste idé at kysse mig som det første.)

Især bed jeg fast i “2-3 reglen“, som en af hans venner var kommet med og som går ud på

at man ALTID skal have 2-3 piger man har gang i, når man er single. I hans verden holder det ham skarp. Han er ikke nødvendigvis interesseret i nogle af dem han flirter med, men han har hele tiden en velsmurt flirte-maskine kørende. Som han jo rigtigt pointerer, så er der altid én at skrive til på selv en stille søndag aften. Hvilket jeg godt kan følge, selvom jeg pt. er 2-3 piger bagude på den konto.

Selv om det jo altså ikke altid er noget man selv går og bestemmer, så har jeg faktisk forsøgt at holde mig til denne regel. Det tager ligesom alvoren af flirten, og så har jeg en idé om at jeg virker mindre deperat, hvis ham jeg har noget kørende med ikke er den eneste mulighed. Lille detalje er dog at jeg bruger 3-4 reglen for mænd er så fucking utilregnelige at 2 vil være alt alt for lidt.

Og det er netop denne regel der er baggrunden for det jeg ville med dette indlæg. For de fire mænd jeg havde på min liste over flirts er alle ude. Egentlig er det kun de tre af dem der er ude, men nr fire var lidt på grænsen og jeg dømmer ham også ude bare for ligesom at have rent bord. De fire er selvfølgelig

1. Fodboldspilleren. Der er umulig at finde ud af. Og efter et år af “HVAD FANDEN VIL DU???!!!!” må jeg konstatere at han nok bare ikke vil noget (men så skal han altså lade være med at være så sød!)… Helt sikkert den hårdeste at give slip på. Måske ikke fordi han er særligt fantastisk, men fordi det sgu er lidt hårdt (mere eller mindre) at tilbyde en mand uforpligtende sex og så få ikke-et-rigtigt-svar igen (og ingen sex).

2. Parkour-manden. Der har fået en kæreste. Ved ikke rigtig om jeg skal være glad over det eller ej. For det gør knap så ondt på egoet over at han ikke ville prøve tingene af med mig, men til gengæld synes jeg altså jeg er mere interessant end hun er (efter at have set hende 2-3 gange og aldrig have talt med hende…). Men okay den er svær; jeg er kønnere end hende, men hun har en pænere krop. Han gik så efter den gode krop (og de andre kvaliteter som hun muligvis kunne have, men som jeg nægter at overveje).

3. Fem-kæmperen. Der faktisk i en overgang så ud til at kunne blive min første rigtige ven. Som i ven-af-modsatte-køn jeg ses med også UDENFOR studie eller arbejde. Men som stadig tæller som flirt fordi han er så ufatteligt lækker at det altid føles som om man flirter når man snakker med ham. Desværre viste det sig jo bare at det der med at finde ud af hvornår vi skulle ses var lige så fucking smertefuldt som med dem jeg prøver at få sex med. Og at det føltes lige så meget som en afvisning når han ikke svarede som når en almindelig flirt ikke svarer. Så nu er han lagt på is indtil han selv byder ind (og hvis ikke jeg tager meget fejl betyder det vist permanent farvel til ham også)…

4. Danseren. Der som nævnt ikke har gjort noget forkert. Ud over at bo 200km væk. Og være 3 år yngre end mig. Og læse et eller andet politik-halløj. Hvor det sidste er klart det værste… Hvem gør sådan noget? Men han er altså også ude – ærgerligt for ham, men jeg har brug for at rydde op.

Derudover kan der også nævnes en nr fem. Crossfit-fyren jeg kort har introdueret som en af mændene jeg ser. En fyr med en kæreste, jeg er kommet til at kysse på et par gange. Men som vist har fundet ud af at han helst vil kæresten. Hvilket faktisk er meget godt, for jeg gad heller ikke ikke rigtig ham. Det var mest en fysisk ting, fordi han bare er kæmpe stor og jeg bare er mega lille ved siden af og det er jeg. stor. fan. af. (!)

Måske er det en god ting at gå ind i det nye år med rent bord. Vigtigst er dog at jeg går ind i 2011 uden fodboldspilleren. Og at jeg har accepteret det (sådan for alvor).

Godt der er lidt tid endnu.

Succesfuld facebooking

Er blevet facebooked af ham fra weekenden. Eller “Danseren” hvis vi skal følge sidens sædvanlige nomenklatur.

At facebooke et engangsknald for ikke at miste kontakten har jo ellers været mit signature move (selv om jeg har måttet give op pga manglende succes). Måske var han bare lidt bedre til det. Han har i hvert fald fået et sødt svar og en semi-lovning på at vi skal ses igen retur. Det er sgu mere end jeg har formået.

Han er jo meget sød og alt det der. Og så kan man sige at han besidder mange af de kvaliteter som en overfladisk kvinde kunne tænkes at sætte pris på. Men vi har jo ingenting til fælles… Han ved ting om politik og går i genbrugstøj. Hvad skal man dog med sådan en?

Men øh… høhø. En ting ved jeg dog jeg kan bruge ham til. Næste gang jeg facebooker en eller anden fyr, copy-paster jeg den besked han sendte til mig.

Okay, vil I have bekendelser? Så får I bekendelser.

You know what I did last summer? Hø hø hø, det er sgu ingenting I forhold til hvad jeg har lavet I weekenden.

Jeg er da vist ved at blive lidt af en gris.

Men jeg fortryder intet, selv om det her jo nok ikke er helt velset for en af det køn jeg nu engang hører ind under.
Det eneste jeg måske godt kunne være lidt pinlig over er, at jeg endnu en gang har formået kun at være sammen med en fyr, fordi han så godt ud. Hvilket jo er fjollet, for hvis jeg havde været en mand, havde det jo bare været helt normalt. Ligesom jeg aldrig ville blive kaldt nem eller billig, men noget med en positiv klang – på trods af at det dækker over det samme.

Måske er jeg lidt som en mand. En mand i dametøj. Der godt kan lide mænd. Pæne mænd.

Men altså. Helt ærligt, så kan jeg faktisk ikke se hvorfor jeg ikke godt må foretrække sex med pæne mænd. Jeg får klog, sjov og sød alle mulige andre steder. Steder hvor pæn er lige meget.

Jeg er mæt når det kommer til klog, sjov og sød, og så er det vel ikke så mærkeligt at jeg gerne vil have pæn når det kommer til dem jeg skal kysse på og røre ved.

Pæn… Og god i sengen.