2011. En lille opsummering.

Mænd

Der er tradition for at bloggen primært handler om mænd, så lad os starte der. Helt kort, var der een mand der gjorde mig ked af det og en hel masse der ikke gjorde mig glad.

2010 sluttede med en erkendelse af at jeg ikke ville lyve for mig selv, og at alle forhold til mine måske-fyre aldrig ville blive til noget. Det gjorde at 2011 startede med fosterstilling og følelsen af at være uønsket, fordi jeg måske ikke helt var klar til at se i øjnene hvor ynkeligt det hele var. Så hellere leve på en løgn (og der gik ikke lang tid før jeg startede igen – for helvede, jeg kaldte det for Mission Impossible og troede alligevel den var sikker).

Sådan lidt opsummeret har 2011 været et sølle sølle mande-år. Ud over Mission Impossible, var der et lille crush og et dumt dumt one night stand med en ven, som vi vist begge vidste ville ske før eller senere, men som nu har gjort vi ikke rigtig taler sammen. Ud over det kyssede jeg lidt på den største idiot jeg nogensinde har mødt og prøvede endda speeddating, kun for at opdage at jeg nok alligevel hellere bare vil være mig selv end at jagte rundt efter dybt uinteressante mænd.

Uddannelse

Pga. de sølle mande-udsigter allerede i starten af året, kunne jeg let se at det nok var nødvendigt at bruge noget energi andetsteds og finde mig en hobby. Det lykkedes aldrig rigtig, men et sted er al min energi blevet fokuseret: Uni. Jeg bruger så meget tid på studiet at det er helt åndssvagt. Men i modsætning til det med mændene, kan jeg rent faktisk finde ud af det her, så forhåbentlig er det det hele værd. Også selv om det ikke altid føles sådan.

Andres liv

2011 blev også året hvor jeg begyndte at hade facebook en lille smule. Vi-er-så-lykkelige-sammen-opdateringer, -billeder og -væg-hilsener er irriterende når det er ens venner, men når det er en der burde have været kærester med MIG bliver det noget der gør avs. Og det er ikke kun det. Hver gang jeg logger på er jeg en lille smule bange for hvad jeg kommer til at møde. Jeg ved godt at det der udstilles på facebook, er det folk gerne vil vise frem, men jeg føler mig utilstrækkelig, uinteressant og ensom når jeg ser billeder fra eksotiske rejser, fester jeg ikke var inviteret til og hører sjove anekdoter om dit glansbillede-liv.

Alt i alt

…var 2011 ekstremt ringe. Der er jo nærmest intet sket (på alle områder – også dem jeg ikke nævner her). Det har gjort at jeg har haft mulighed for at fokusere 100% på at blive sej rent fagligt, men hvem fanden er nogensinde blevet lykkelig af at læse tykke bøger?

Håber 2012 byder på flere distraktioner, mere fjol og mere tidsspild med dejlige mennesker. Skål.

Citater sigende for

Mit humør
“Jeg tør ikke ringe til en rigtig god veninde (som jeg for et par måneder siden snakkede med semi-dagligt) fordi jeg ved spørgsmålet “hvordan går det?” jo ikke kan undgå at komme op.

Jeg ved ikke hvad jeg skal svare.”

“Nå, men hvordan går det så” #1

Mit sexliv
“Jaja. Jeg er stille. Men du ville også trække dig tilbage i skam, hvis dit sociale liv (okay, sexliv) var så sløvt som mit. DU ville også bare liste af mens folk kiggede væk, i håb om bare at blive glemt.

(Det har ikke været så sløvt siden den der sommer hvor jeg forsøgte mig med afbleget page.)”

Imens vi venter

Mine mænd
“This is so awkward. I really want you to leave, but I don’t know how to say it without sounding like a dick.”

Ted i filmen Bridesmaids

2011 i sin helhed
“Lacking in everything but body fat and complaints”

Ukendt

Mission impossible

Jeg har sorteret ud i de kladder jeg har liggende – indlæg der aldrig er blevet helt færdige. Det her er fra december, hvor jeg gik og overbeviste mig selv om at ham her var interesseret i mig. Det var han som bekendt ikke.

Jeg har fundet på noget nyt. Og bedre.

Eller – det er faktisk ikke nyt, men måske lidt over en måned gammelt. Det skete vist allerede første gang jeg så ham. Men man kan jo ikke tage sådan noget seriøst når det sker så hurtigt. Desuden er der sådan en lille ting med den relation vi har. Jeg har ikke lyst til at komme ind på hvem han er – for det er ikke vigtigt – men man kan sige det er lidt som at crushe på kasse-assistenten nede i netto. Det er ikke bare upassende, det er også en umulig opgave. Uanset hvor sjov og charmerende du er, så er det en umulig score-situation. I teorien kan man forestille sig hundredvis af senarier hvor det sagtens kan lade sig gøre, i praksis sker det ikke.

MEN. Jeg tror faktisk lidt jeg er ved at gøre det umulige. Det er ikke nemt. Men jeg synes jeg fornemmer at det her ikke kun kommer fra mig. Det er sgu lige så meget ham der støder ind i mig og står i vejen for mig og smiler sødt og gerne vil hjælpe. Men hvad så herfra? Jeg kan ikke så godt brase ind bag kassen i netto, svinge ham op ad cigarethylden og skrue tungen ned i halsen på ham.

Da jeg gik og pev over alt det med fodboldspilleren, handlede det primært om at jeg følte mig mig som en halv kvinde; utilstrækkelig og utiltrækkende. Løsningen var at knalde mig til bekræftelse (for the record, det virker sådan ok, men er måske alligevel ikke så hensigtsmæssigt i længden). Nu hvor jeg (mest) piver over […]

Og så snakker vi ikke mere om ham

Jeg har ikke skrevet noget om ham, selv om han har været der – bare i kulissen – i over 4 måneder nu. Nok fordi jeg hele tiden godt har vidst hvor det ville ende: Her. Med mig alene. Igen. (Eller stadig vel egentlig. Som sagt: Bare i kulissen…)

Prøver at overbevise mig selv om at det er ham der går glip af noget. Men har problematiseret det ved at proppe mig selv med flødeskum (ej okay, hvor klam tror du lige jeg er? Der var også æblekage…).

Men altså. Heldigvis har han jo altså ikke set mig nøgen. Det gør sgu tingene nemmere. Trods alt.

Det, og så det faktum, at jeg efterhånden er rimelig død på indersiden.