2011. En lille opsummering.

Mænd

Der er tradition for at bloggen primært handler om mænd, så lad os starte der. Helt kort, var der een mand der gjorde mig ked af det og en hel masse der ikke gjorde mig glad.

2010 sluttede med en erkendelse af at jeg ikke ville lyve for mig selv, og at alle forhold til mine måske-fyre aldrig ville blive til noget. Det gjorde at 2011 startede med fosterstilling og følelsen af at være uønsket, fordi jeg måske ikke helt var klar til at se i øjnene hvor ynkeligt det hele var. Så hellere leve på en løgn (og der gik ikke lang tid før jeg startede igen – for helvede, jeg kaldte det for Mission Impossible og troede alligevel den var sikker).

Sådan lidt opsummeret har 2011 været et sølle sølle mande-år. Ud over Mission Impossible, var der et lille crush og et dumt dumt one night stand med en ven, som vi vist begge vidste ville ske før eller senere, men som nu har gjort vi ikke rigtig taler sammen. Ud over det kyssede jeg lidt på den største idiot jeg nogensinde har mødt og prøvede endda speeddating, kun for at opdage at jeg nok alligevel hellere bare vil være mig selv end at jagte rundt efter dybt uinteressante mænd.

Uddannelse

Pga. de sølle mande-udsigter allerede i starten af året, kunne jeg let se at det nok var nødvendigt at bruge noget energi andetsteds og finde mig en hobby. Det lykkedes aldrig rigtig, men et sted er al min energi blevet fokuseret: Uni. Jeg bruger så meget tid på studiet at det er helt åndssvagt. Men i modsætning til det med mændene, kan jeg rent faktisk finde ud af det her, så forhåbentlig er det det hele værd. Også selv om det ikke altid føles sådan.

Andres liv

2011 blev også året hvor jeg begyndte at hade facebook en lille smule. Vi-er-så-lykkelige-sammen-opdateringer, -billeder og -væg-hilsener er irriterende når det er ens venner, men når det er en der burde have været kærester med MIG bliver det noget der gør avs. Og det er ikke kun det. Hver gang jeg logger på er jeg en lille smule bange for hvad jeg kommer til at møde. Jeg ved godt at det der udstilles på facebook, er det folk gerne vil vise frem, men jeg føler mig utilstrækkelig, uinteressant og ensom når jeg ser billeder fra eksotiske rejser, fester jeg ikke var inviteret til og hører sjove anekdoter om dit glansbillede-liv.

Alt i alt

…var 2011 ekstremt ringe. Der er jo nærmest intet sket (på alle områder – også dem jeg ikke nævner her). Det har gjort at jeg har haft mulighed for at fokusere 100% på at blive sej rent fagligt, men hvem fanden er nogensinde blevet lykkelig af at læse tykke bøger?

Håber 2012 byder på flere distraktioner, mere fjol og mere tidsspild med dejlige mennesker. Skål.

Citater sigende for

Mit humør
“Jeg tør ikke ringe til en rigtig god veninde (som jeg for et par måneder siden snakkede med semi-dagligt) fordi jeg ved spørgsmålet “hvordan går det?” jo ikke kan undgå at komme op.

Jeg ved ikke hvad jeg skal svare.”

“Nå, men hvordan går det så” #1

Mit sexliv
“Jaja. Jeg er stille. Men du ville også trække dig tilbage i skam, hvis dit sociale liv (okay, sexliv) var så sløvt som mit. DU ville også bare liste af mens folk kiggede væk, i håb om bare at blive glemt.

(Det har ikke været så sløvt siden den der sommer hvor jeg forsøgte mig med afbleget page.)”

Imens vi venter

Mine mænd
“This is so awkward. I really want you to leave, but I don’t know how to say it without sounding like a dick.”

Ted i filmen Bridesmaids

2011 i sin helhed
“Lacking in everything but body fat and complaints”

Ukendt

Speeddating #4

To matches. Der er vist ingen fare for at jeg dør af begejstring.

De har begge skrevet, men har besluttet ikke at skrive tilbage. Ved godt det er en kællinge-beslutning, men jeg gider altså ikke. Jeg var for optimistisk da jeg satte krydser, for jeg ved jo godt at jeg ikke gider “være mere åben”. Jeg har det fint med at være en closed-up bitch, og der er ikke en eneste celle i min krop der har den mindste lyst til at se dem igen.

Beklager. Er sikker på det kunne have været pisse godt blog-materiale.

Speeddating #3

Dem satte jeg dog ikke kryds ved:

• Forsøgte at dreje samtalen ind på sex igen og igen, på de mest søgte og klodsede måder. Syntes selv han var lidt kæk.
• Super-hipsta, kom for sent, “hvis du skulle være et dyr hvad ville du så være?”, “jeg er mega impulsiv og flytter nok snart til USA”-fyren.
• Kom med det ene random fact efter det andet om det jeg læser. Det ene mere grotesk og forkert end det andet.
• Svarede på “har du prøvet speeddating før?” med “altså jeg speeddater ofte. Hvis du forstår sådan en lille en”… Forstår hvad? At du er idiot?
• Lidenskabsløs og uinteresseret omkring det han laver til hverdag. Talte grimt om sine venner (der også var der) og var sindssygt ynkelig: “Jeg har ondt i foden” “Hvad har du da lavet?” “Løbet ti kilometer…”
• Pengefikseret medicinstuderende. Kan man forestille sig noget mere usympatisk?
• Arbejder i fakta, men vil om nogle år læse “polit”. Da jeg spurgte om han mente han gerne ville være cand.polit, sagde han “jeg har faktisk ikke helt sat mig ind i det, men jeg har en ven der læser det og …” (Jeg stoppede med at lytte).

Speeddating #2

Er ikke 100% overbevist om at det var verdens bedste idé at tage til speeddating efter et par måneder bestående af fosterstilling og ensomhed.

Her på andendagen begynder jeg for eksempel at betvivle fornuften i min gavmilde tildeling af krydser i Ja!-boksen.

Speeddating #1

Speeddating i aften. Ja, det er kommet så vidt.